Jyllandsposten har i ”JP-Viden” bragt en artikel ”Skarven, verdens mest forhadte fugl?”, der handler om konflikten mellem skarv og fiskeri i USA. Artiklen var skrevet af en amerikansk biolog og oversat til dansk. Den var interessant, fordi vi i Danmark har samme slags konflikt, blot med en anden skarv-art. I artiklen beskriver biologen Linda Wires de problemer, en meget stor skarvbestand har afstedkommet i USA – ødelæggelse af vegetation og decimering af hele fiskebestande samt de deraf opståede konflikter og eksempler på selvtægt, hvor folk ulovligt har forsøgt at ødelægge skarv-kolonier. Dette, sammen med myndighedernes lovlige forsøg på at kontrollere skarvbestanden, kaldes i artiklen for ”den moderne krig mod skarven”. Derefter skriver Dr. Wires, at denne krig er meningsløs. Så langt så godt, men hvorfor er den meningsløs? Jo, det er fordi skarven er en interessant fugl og har så smukke øjne!

Man mener altså her i fulde alvor, at det er meningsløst at ville beskytte fiskene til gavn og glæde for tusindvis af mennesker og dermed også levebrødet for hundredevis andre, fordi de fugle, man vil begrænse er så smukke og interessante. Men fiskene, er de ikke også smukke og interessante? Slet ikke. Det er åbenlyst vigtigere at opretholde en uhæmmet stor bestand af skarver, end at tilgodese forskellige legitime rekreative og økonomiske interesser og ikke mindst, at beskytte truede arter.

I Danmark har vi siden fredningen i 1980 fået en meget stor bestand af skarver, der trods en vis regulering i henhold til den danske forvaltningsplan, skaber stadig større konflikter rundt om i landet. Trods ihærdig indsats fra mange sider for at få myndighederne til at tage ansvaret for en kraftigere regulering af antallet af skarver, er dette endnu ikke sket.

Det betyder, at vi nu har en situation i Danmark, hvor vi på den ene vægtskål har en fugl, der ikke er truet, og som ikke har kommerciel eller rekreativ interesse. På den anden skål har vi truede fiskearter – som vi er forpligtiget til at beskytte – samt kommercielle og rekreative interesser. I Danmark er det Naturstyrelsen, der har ansvaret for at beskytte truede arter, men alligevel – eller måske netop derfor – bliver der ikke gjort nogen helhjertet indsats for at løse problemerne gennem en effektiv regulering af skarvbestanden.

Men er der virkelig så store problemer med skarven og fiskene? Svaret er desværre et entydigt – ja. Både udenlandske og danske undersøgelser bekræfter, at skarven har en meget stor og skadelig effekt på mange fiskearter. Man kan især bekymre sig om den sjældne snæbel, der er meget tæt på udryddelse, trods millionbevillinger til støtte af bestanden gennem de sidste mange år. Stallingen, der før var uhyre talrig i mange åer, er nu helt fraværende på kilometervis af å strækninger. En hel årgang af skrubbeyngel i Ringkøbing Fjord blev ædt af skarver på 3 uger. Og man kunne blive ved med horrible eksempler på denne fugls grovædning af værdifulde og beskyttede danske fiskearter.

Den danske laksesucces
Dansk Laksefond har i en årrække rejst private midler for at støtte udviklingen af stærke laksebestande i Danmark, og de første 15 år har der været tale om en stor succes. Hvor der i slut-firserne knapt var mere end en håndfuld ynglende laks i Vestjylland, var der i 2010 i omegnen af 10.000 store laks, der svømmede op i 5-6 danske lakseåer til stor gavn og glæde for lystfiskere og de lokale turisterhverv. Dette er sket gennem et unikt samarbejde mellem forskere, myndigheder og lystfiskere, så fiskeriet har været strengt reguleret og er foregået på en absolut bæredygtig måde. Samtidig har staten eksemplarisk finansieret de massive forbedringer, der er opnået i åerne – fjernelse af opstemninger og enorme vandløbsrestaureringer – med mange hundrede millioner kroner over de seneste 20 år.

Rundt om i Atlanten går de vilde laksebestande ellers tilbage. Norge, Irland og Skotland er triste eksempler. Den atlantiske laks anses nu som truet, og derfor er den danske historie ekstra god og positiv og tiltrækker sig stigende interesse, også fra udlandet, som et forbillede for godt samarbejde om naturgenopretning, der faktisk nytter.

Derfor mener vi, at det er helt hul i hovedet, at alt dette nu viser sig at være ganske nyttesløst, fordi en i forvejen monstrøst stor skarvbestand bare får lov at vokse og vokse. Særligt katastrofalt for laksene er det, at skarverne, der har fået stadig sværere ved at finde føde i de kystnære vande – de fisk har de nemlig allerede ædt – nu også har lært at finde mad i vandløbene.

Undersøgelser fra 2002-2006 viste, at skarverne ude i Ringkøbing Fjord hvert år spiste ca. halvdelen af de små udtrækkende laks fra Skjern Å. Trods dette meget store tab øgedes laksebestanden imidlertid stadig de følgende par år – netop fordi forbedringerne i åerne var så store. Men da skarverne i de kolde vintre 2009-2011 også begyndte at jage og æde de små laks langt oppe i åerne, knækkede kurven for den danske laks, og årene efter blev antallet af tilbagevendende gydelaks næsten halveret.

Hvad kan der gøres?
I Dansk Laksefond mener vi, at skarven nu må holdes væk fra vandløbene i hele landet og i Vestjylland i særdeleshed. Dansk Laksefond går ind for biodiversitet, og der skal naturligvis være plads til mange tusinde skarvpar i Danmark, der kan finde føden på kysten og i fjordene.

Men i vores vandløb er deres skadevirkning simpelthen for stor. Det er ganske enkelt absurd, at vi ofrer halve milliarder skattekroner på at genskabe fordums mylder af danske fiskebestande –samtidig med, at vi tillader en fremmed fugl at æde alle frugterne op.

Den nye Miljø- og Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, har allerede vist sig imødekommende over for en effektiv løsning af problemerne, og vi må nu opfordre styrelserne og de berørte kommuner til øjeblikkeligt at tage deres ansvar om beskyttelse af truede arter og biodiversitet alvorligt og iværksætte tiltag, der effektivt og humant kan reducere mængden af skarv i Vestjylland betydeligt.

Der bør derfor gives tilladelse til generel bortskræmning og bortskydning af skarver i alle vandløb. Skarven er omfattet af EU’s fugledirektiv og kan derfor ikke bare jages, men specifikt for skarven har EU i 2009 givet endog meget vide rammer for undtagelser fra direktivet. Undtagelser, som både Tyskland, Frankrig og Sverige i flere år allerede har gjort effektiv og praktisk brug af.

Således kan decideret regulering lovligt tillades, hvis der er begrundet mistanke om alvorlige skader på fiskebestande og fiskeri. Helt ubestrideligt har dette været tilfældet de sidste mange år i Danmark. Derfor er der ingen undskyldning for ikke straks at iværksætte en redningsplan for de danske laks, så der også fremover kan leve store og stærke bestande af ”fiskenes konge” i Danmark.

af Casper Moltke, formand for Dansk Laksefond

Fakta om skarven

  • Skarven er gået voldsomt frem i EU og er årsag til store konflikter i mange lande
  • Før 1990 var der kun få skarver i Danmark
  • Nu er der om vinteren 15.000 og om efteråret 250.000 skarver i Danmark
  • Danske erhvervsfiskere foreslog oprindeligt 10.000 skarver i Danmark
  • Skarven jager kun fisk – hver fugl æder mellem 400 og 600 gram om dagen
  • Skarverne i Danmark æder i alt ca. 10.000 tons fisk om året
  • Den årlige landing af konsumfisk i alle indre danske farvande er på ca. 14.000 tons med en værdi på 126 mio. DKK
  • I Ringkøbing Fjord, hvor Skjern Å har sit udløb, æder skarverne hvert år 30.000 stk. lakse smolt, 38.000 stk. åleyngel og 1,4 millioner skrubbeyngel – lakse- og åleyngel oven i købet under betydelige omkostninger opdrættet og udsat for at forbedre disse arters overlevelse
  • Lystfiskeriet ved Skjern Å giver årligt egnen en indtægt på 15-20 mio. DKK

Læs mere om udfordringerne med skarven her