Lisbeth Berg Hansen må stå skoleret. Kritikken hagler ned over den norske fiskeriminister. Kontrolkomiteen beskylder ministeren for, at have ladet opdrætsindustrien i Norge løbe løbsk.

I en rapport fra den norske rigsrevision hedder det:

– Rigsrevisionen konkluderer, at de miljømæssige udfordringer i opdrætsindustrien er blevet så omfattende, at industrien ikke kan siges at have en tilstrækkelig miljøtilpasset vækst, som Stortinget har forudsat. Rigsrevisionen mener, der kræves væsentlige ændringer i forvaltningen af havbrug.

Ingen plan: Der skulle have været udarbejdet en strategi for havbrugenes arealanvendelse, Det er ikke på plads, alligevel er der delt nye koncessioner ud. Ansøgninger behandles enkeltvis, uden at helheden vurderes.Kommunerne mangler gode planer for kystarealerne.

Truet vildlaks: Norge er forpligtet til at bevare vildlaksen. Påvirkninger, som truer vildlaksens gener, som undslupne opdrætsfisk, skulle reduceres til et ikke skadeligt niveau inden 2010. Men stadigvæk undslipper flere hundrede tusinde fisk, hvert år. De spreder også sygdomme og lakselus. Bestanden af vildlaks er reduceret fra en million fisk i 1983 til 400 000 fisk i 2010.

Store tab: Hver femte opdrætslaks dør fjorden, hvert år, inden de skal slagtes. Årsagen er blandt andet virus, parasitter, sygdom og skader.

Forurening: Opdræt giver udslip af affaldsstoffer, som ikke må overstige mere end naturen kan tåle. Overvågning viser at miljøtilstanden ved de fleste anlæg er god, men undersøgelserne er ikke tilpassede nutidens anlæg og kan være misvisende. Der mangler viden om miljøpåvirkningerne.

Kemilkalier: Der anvendes en række giftstoffer mod lakselus. Der er ingen krav om tilladelse til anvendelse og mængden af giftudslippene er øget. Stoffet kitin-hæmmer ødelægger skallen på krebsdyr.

Overbeskatning: Opdrætsfisk spiser andre fisk. Andre fiskestammer skal ikke udnyttes mere, end de kan holde til. De fleste bestande forvaltes bæredygtigt, men nogen af bestandene, som f.eks kulmule, er reducerede.

Manglende styrring: Fiskeridepartementet har i mindre grad sørget for at udvikle indikatorer, som kan fortælle, om forvaltningen når målene for en bæredygtig opdrætsindustri. Udøvelsen af skøn, kan føre til, at ens sager får forskellige udfald. Tilsyn afdækker ofte lovbrud.