På initiativ af Orri Vigfússon og Casper Moltke dannedes i begyndelsen af 90’erne Dansk Laksefond (DL) som en dansk pendant til North Atlantic Salmon Fund (NASF).
Orri Vigfússon stiftede NASF på baggrund af en personlig frustration over det langsommelige arbejde i de offentlige organisationer, der på det tidspunkt skulle varetage laksens overlevelse. Overvejelserne i disse organisationer gik dengang mest på enten at tækkes erhvervsfiskerne med rigelige, ikke særligt godt kontrollerede kvoter, – eller at fordømme de for laksen skadelige aktiviteter og prøve at få politikerne til at vedtage love imod dem. Ingen af delene virkede. Med de daværende høje laksepriser fiskedes der, – både lovligt og illegalt, – løs på de svindende bestande, og lovgivningsarbejdet haltede uafbrudt bagefter, præget af de skiftende regeringers særinteresser.
Orri Vigfússon grundlagde det videre arbejde i NASF på tre vitale principper:
- lovligt erhvervede rettigheder til økonomisk udnyttelse af laksen skal anerkendes
- hvis disse rettigheder ønskes ophævet, sker det mest retfærdigt ved at tilbyde rettighedshaveren en attraktiv økonomisk kompensation for de tabte rettigheder
- finansieringen af kompensationerne sker hurtigst og mest effektivt gennem private fonde
Disse principper har i mere end 20 år dannet baggrunden for det måske mest konsistente og succesfulde arbejde for den atlantiske laks nogensinde. Foruden de velkendte opkøb af hele landes laksekvoter har NASF i samarbejde med nationale datterfonde sikret fjernelse af spærringer, dæmninger, opkøbt netrettigheder m.v. i alle lakseførende lande i Europa.
Men arbejdet er ikke slut. Der foregår stadig uhensigtsmæssigt garnfiskeri forskellige steder i Nord Atlanten. Særligt det såkaldte “mixed stock” fiskeri, hvor man ikke er klar over, hvilke bestande, man fisker på, er ødelæggende. Dette fiskeri foregår blandt andet i Nord Norge og er en stor trussel mod de russiske bestande.
Et andet internationalt problem for de vilde laksebestande er det ekspanderende lakseopdræt i kystnære farvande. De uundgåelige udslip fra anlæggene kan medføre en genetisk opblanding i de elve og floder, hvor de undslupne burlaks trækker op og gyder sammen med de vilde laks. Risikoen for spredning af sygdomme er en anden bekymring, særligt når man flytter fisk og æg fra én region til en anden. Endeligt giver de store koncentrationer af opdrætsanlæg i de smalle fjorde anledning til lokal opformering af havlus. Disse sætter sig blandt andet på de udtrækkende vilde smolt, hvilket kan medføre øget dødelighed. Dansk Laksefond anbefaler derfor, at al produktion af laks i hele verden foregår i lukkede eller landbaserede anlæg, således at ovenstående problemstillinger undgås.
Dansk Laksefond har fra starten støttet NASF helhjertet og har, foruden årlige donationer, deltaget i forhandlinger og ydet expertise og vejledning om især danske og grønlandske problemstillinger.