Vandring og opvækst
I havet vandrer den atlantiske laks imponerende langt i dens søgen efter egnede jagtområder, som oftest findes højt mod nord i grønlandske, færøske og norske territorialfarvande. Mærkede danske laks er registreret så langt væk som ved Grønlands østkyst og så nordligt som Svalbard. Det samme gælder for laks fra vidt forskellige hjemlande som Irland, Spanien, Skotland eller Norge. Under deres ophold i Atlanten er laksens overlevelse og vækstmuligheder derfor ikke en national, men en international opgave. I erkendelse heraf har DL som nævnt gennem mere end 20 år sendt markante støttebeløb til NASFs fortsatte arbejde. Pengene er primært gået til opkøb af færøske og grønlandske laksekvoter på laksens jagtområder, oplæring af lokale fiskere til alternativt fiskeri og frikøb af kystnære netrettigheder.

I Danmark er der en 100 meter garnfri zone langs alle kyster, men den overholdes pænt sagt ikke af alle, og kontrollen af vore kyster er de facto utilstrækkelig. DL støtter derfor øgede bevillinger til Fiskerikontrollen.

Flere af vore mest lovende lakseførende åer udmunder i fjorde, hvor der traditionelt foregår et intensivt garnfiskeri efter andre arter, men med en uacceptabel stor bifangst af både havørreder og laks. Dette fiskeri udøves ikke kun af erhvervsfiskere, men i høj grad af fritidsfiskere. På basis af en netop gennemført undersøgelse i Ringkøbing Fjord går DL ind for et forbud mod garnfiskeri af laks og havørreder i alle fjorde, hvor betydende laksefisk-førende åer udmunder, eksempelvis i Randers, Nissum, Odense og Ringkøbing fjord.

I de senere år er der opstået en helt ny problematik for de sårbare laksebestande – trolling. Fangstmeldingerne fra dette fiskeri har efterhånden antaget foruroligende dimensioner. Dagsfangster på plus 8 laks pr. båd er ikke ualmindelige. Ved en nyligt afholdt trolling konkurrence i Østersøen blev der på en weekend indvejet tæt på 10 tons storlaks…

Selv om dette fiskeri muligvis falder ind under det rekreative område, mener DL, at der snarest bør indføres begrænsende regler for bådenes fangster af både laks og havørreder.

Frie passager
Den første betingelse for at laksen efter havopholdet kan vende tilbage til gydepladsen er naturligvis, at den kan svømme frit frem til og op gennem hele vandløbet.

Her har menneskeskabte forhindringer – opstemninger til mølledrift, papirværker, afvanding, dambrug, elværker og lignende – gennem flere hundrede år umuliggjort dens passage i alle betydende vandløb. Hele laksestammer uddøde som følge af denne industrialisering af vore vandløb.

I løbet af 1970’erne vendte udviklingen, og man begyndte langsomt at rive opstemninger ned, i stedet for hele tiden at bygge nye. Navnlig i de sidste 10-15 år er der fjernet rigtig mange forhindringer, og det synes efterhånden realistisk, at vore vandløb inden for de næste 5-10 år vil have fri passage for alle vore vandrefisk. Dansk Laksefond (DL) arbejder politisk for, at kommunerne og de relevante myndigheder får tilført tilstrækkelige midler til at opkøbe og nedlægge de resterende opstemninger.

Et særligt kapitel udgør Tangeværkets næsten totale spærring af Gudenåens forløb. Trods mange års massive kritik af dette monument over for længst gammeldags teknologi er der endnu ikke en fornuftig løsning i sigte. DL har måttet erkende, at den bedste løsning – omdannelse af værket til museum og nedlæggelse af Tange Sø – rent politisk nok ikke kan realiseres. Vi er derfor med i arbejdet for at få etableret det lange omløbsstryg, så Gudenåens laksebestand igen kan nå fordums højder.

Gyde- og opvækstmuligheder
Forhåbentlig vel ankommet til gydepladserne skal laksen mødes af rent vand, egnet grus- og stenbund til gydning, samt skjul og rigelige fødeemner til den senere yngel. DL har givet – og giver stadig – substantiel økonomisk støtte til anlæggelse af talrige gydepladser i både jyske, fynske og sjællandske åer og går ind for fredning af de vigtigste gyde- og yngelområder i danske vandløb, – herunder ingen eller meget skånsom grødebeskæring.

Yngelens overlevelse
Når yngelen har vokset sig stor og gammel nok, vil den instinktivt pludseligt dreje hovedet bort fra strømmen og vandre ned ad vandløbet for at påbegynde den lange rejse mod havets nordlige spisekamre. Undervejs møder den talrige farer og forhindringer, blandt meget andet fiskernes bundgarn og skarv.

Nylige undersøgelser foretaget af DTU Aqua viser en forfærdelig og ødelæggende effekt af de alt for mange skarv, der efterhånden får lov at fouragere i de indre danske farvande. Ikke kun i de kystnære områder, men i vinter- og forårsmånederne også mange kilometer oppe i vore vandløb.

De fem vigtigste fiskeædere i danske farvande er skarv, fiskehejre, mink, lappedykker og odder. Tilsammen æder de omkring 12.600 tons fisk årligt. Heraf æder skarven de 10.000 tons, medens de 4 sidstnævnte nogenlunde ligeligt æder de resterende tons. Fiskehejre, mink, lappedykker og odder deles altså om 20%, medens skarven alene æder 80%.

10.000 tons! Det er faktisk mere end danske erhvervsfiskeres årlige landinger fra alle de danske indre farvande. Et dokumenteret exempel ud fra gylp analyser og forskellige former for tagging fra Ringkøbing Fjord viser omfanget af denne fugls tæring på vore værdifulde fiskebestande:

• 40-50% af laksesmolt i årgangene 2000-2002 blev ædt af skarv fra én koloni – Olsens Pold
• Al udsat skrubbeyngel, 1.4 millioner, blev inden for 15 dage ædt af skarv
• I alt 30.000 lakseyngel, 1.4 millioner skrubbeyngel og 38.000 åleyngel – alt udsat for at forbedre arternes overlevelse, bliver i Ringkøbing Fjord hvert år ædt af skarv

DL går ind for biodiversitet, og der bør naturligvis være plads til et bæredygtigt antal skarv i Danmark. Men i betragtning af skarvens efterhånden enorme udbredelse – mange gange større end oprindeligt politisk vedtaget – og dens voldsomme prædation på værdifulde fiskearter og deres yngel, anbefaler DL en meget skarp regulering af skarven ved vande med stalling, snæbel og udtræk af lakse- og havørred yngel.

DL går ind for følgende:

• Ingen skarvkolonier inden for en vis afstand af åer med bestande af laksefisk. Det være sig på åben kyst eller i fjorde, bugter og vige
• Organiseret bortskydning af skarv langs vore åer uafhængigt af ejendomsforhold
• Indædt bekæmpelse af skarven med alle lovlige midler indtil dens udbredelse og antal er nedbragt til det oprindeligt politisk vedtagne og i overensstemmelse med den skrappeste fortolkning af EU direktiver

Inden for rammerne af disse målsætninger vil DL arbejde politisk på at få bragt antallet af kolonier og individer ned på et bæredygtigt niveau.

DL vil direkte støtte projekter, hvis hovedformål er at begrænse skarvens udbredelse.

Just efter at have forladt åmundingen mødes smolten ofte af fiskernes talrige bundgarn, som sættes efter ål, sild, hornfisk m.v. Selv om smolten ved røgtning sættes ud igen, har de ikke godt af det ofte langvarige og ufrivillige ophold. DL går med hensyn til ålegarnene ind for en sænkning af overliet, så smolten har en chance for at svømme ud. For de øvrige garn anbefales desuden en generel maskestørrelse, der tillader det samme.

DL fokuserer udelukkende på fisken. Hvor det er biologisk fornuftigt, går DL derfor også ind for relevante begrænsninger af det rekreative fiskeri, herunder catch&release, længere fredningstider, og fiskeforbud.

Overordnet set er DL stadig behersket optimistisk på laksefiskenes vegne. Men som det ses af ovenstående korte gennemgang af vore holdninger og arbejde, er der stadig mange opgaver at løse, før vort mål er nået.